Potter og jeg sad forleden og kiggede en side igennem for onpage faktorer, og han savnede en hurtig måde at se overskrifterne på en side på.
Det kom der endnu et mini-tool ud af. Det er en simpel bookmarklet, som kan hjælpe med at danne dig et overblik over, hvor på en side der findes overskrifter. Altså h1-h6 tags.
Grundkoden er fra marklets.com, som jeg herefter har justeret lidt til vores behov.
Dette er et gæsteindlæg skrevet af Felix Sanchez. Du kan følge Felix’ blog på www.felix-sanchez.dk, og følge ham på Twitter.
Vigtigheden af at kunne fange og fastholde seerens opmærksomhed i tv-reklamer og film er enorm. Dette er et studie værd, og det har jeg netop afsluttet på Erhvervsakademi Århus.
Men denne viden kan du også sagtens bruges i SEO sammenhænge. Vigtigheden af at have de rigtige søgeord med i sidens titel og at have en spændende tekst i sidens beskrivelse er ingen hemmelighed indenfor web og søgemaskineoptimering. Men specielt kapitel 5-6 af Susan M. Weinschenks fremragende bog: “What makes them click” giver endnu mere at overveje når jeg skriver mine beskrivelser til sider.
Vær personlig – skriv du og dig i din beskrivelse
Forstil dig en webshop, hvor man sælger Jacob Jensen.
Her ville du kunne finde sådan en beskrivelse: Jacob Jensen er smarte, funktionelle hverdagsapparater formgivet så elegant, at de fremstår som smukke møbler. Se det fine udvalg af Jacob Jensen Design her
Den kunne du skrive mere personligt istedet: Jacob Jensen Design er til dig, der elsker funktionelle hverdagsapparater formgivet så elegant, at de fremstår som smukke møbler. Du kan se vores fine udvalg her
Du opnår større opmærksomhed ved at være personlig
Ved at skrive personligt til du og dig, fanger du læserens opmærksomhed.
Dette beskriver Weinschenk i bogen, der påpeger, at den del af hjernen, der er beskæftiget med de mest basale behov (mad, sex, fare) hele tiden er opmærksom på dig og dine omgivelser. Derfor vil du også reagere mere på tekster, der rent faktisk henvender sig til dig. Står du i en situation hvor en søgning i Google bringer dig mange ens beskrivelser af Jacob Jensen produkter, vil den del af hjernen overbevise dig om, at netop den, der henvender sig til dig, er bedre for dig.
Når du i dine tekster skriver du og dig taler du til den primitive del af hjernen, der kun har et fokus. Dig, og at du overlever. Det er den vanvittigt effektiv til og derfor virker disse tekster også bedre.
Hvem henvender du dig til i dine beskrivelser?
Jeg har prøvet at dyrke denne jeg-form i en del beskrivelser her i juni og glæder mig til at se, om jeg på en eller anden måde vil kunne måle en forskel.
Jeg har også opdaget, at jeg bruger lidt mere tid på at formulere mig og tekstmæssigt bruger lidt mere plads på at skrive du og dig.
Spørgsmålet er nu: Hvordan skriver du dine beskrivelser..
Går du bare efter at have et godt, fornuftigt indhold i dine tekster?
Eller har du også prøvet at skrive dem som du-tekster?
Og føler du at den ekstra tid og den indholdsmæssigt marginalt kortere tekst er arbejdet værd?
Susan M. Weinschenk
Vil du vide mere om Susan M. Weinschenk, kan du se denne fremragende video om brugeradfærd på nettet.
Jeg er flere gange stødt på at folk har spurgt mig, om de ikke kan se hvordan titel og beskrivelse vil se ud i søgemaskinerne, inden de skriver dem på deres sider.
Og det er egentligt en fin ide, synes jeg. Jeg har derfor prøvet at bikse et mini værktøj sammen, så man kan se hvordan ens titel og meta beskrivelse vil se ud i de mest gængse søgemaskiner.
I denne blog vil jeg skrive om en af mine store interesser: søgemaskine- optimering (SEO). Bloggen bliver en blandet landhandel med forskellige tips og tricks, der kan hjælpe dig med at blive mere synlig i søgemaskinerne.