Da jeg netop har startet denne blog op, hvor hovedtemaet er søgemaskineoptimering (seo), var det nærliggende at danne sig et overblik over hvad der egentligt findes af gode seo plugins til WordPress.

Ved første øjekast findes der umiddelbart rigtigt mange forskellige seo plugins til WordPress, så det kan være vanskeligt at finde ud af hvilke der er de bedste at bruge.

Jeg har derfor gravet lidt rundt på nettet, set hvad andre anbefaler, og prøvekørt dem i min egen WordPress. De langsigtede resultater, kan jeg af gode grunde ikke give endnu, så derfor ligger mit fokus primært på de muligheder, som de udvalgte seo plugins giver brugeren.

Da jeg oprettede min WordPress Blog, faldt det mig straks for øjet at der allerede lå et seo plugin klar til aktivering: All in One SEO Pack.

All in One SEO Pack

Ser ud til at være et godt seo plugin, da det bl.a. giver dig mulighed for at skrive unikke titler og beskrivelser (meta description) på dine indlæg og sider.

I modulets indstillinger får du overordnet mulighed for at arbejdes med formatet for titler og beskrivelser, anvende Canonical Urls, sætte noindex på kategorisider og meget mere.

Under hvert indlæg i din administration, vil du få et område synligt, hvor du kan angive din unikke titel og beskrivelse.

http://wordpress.org/extend/plugins/all-in-one-seo-pack/

DoFollow

Dette seo plugin. kan du bruge til at deaktivere rel=”nofollow”, som automatisk sættes på eksterne links.

http://www.semiologic.com/software/dofollow/

Permalink Redirect WordPress Plugin

Dette plugin sørger for at lave en 301 redirect på dine indlæg, hvis url’en ændres på disse, og sørger for at der kun er en direkte URL til hvert blogindlæg.

http://scott.yang.id.au/code/permalink-redirect/

SEO Slugs

SEO Slugs er et lille plugin som fjerner stop-ord fra dine url’er. Stop-ord er de almindelige ord, som eks. Google ignorerer, når du søger efter en given tekst.

http://www.blivmeresynlig.nu/8-SEO-plugins-til-optimering-af-din-WordPress-blog

bliver eks. til

http://www.blivmeresynlig.nu/8-seo-plugins-optimering-wordpress-blog

http://wordpress.org/extend/plugins/seo-slugs/

SEO Friendly Images

Dette seo plugin kan automatisk optimere dine billeder med ALT og TITEL attributter, alt afhængigt af de indstillinger du sætter pluginet op til. Attributterne sættes kun, hvis du ikke selv har gjort dette på dine billeder.

http://wordpress.org/extend/plugins/seo-image/

SEO Smart Links

Med SEO Smart Links pluginet, kan du specificere enkelte ord, som du gerne vil have skal være et link til eks. et indlæg i din blog. Hver gang dette ord bruges et sted på din blog, vil pluginet automatisk sætte et link på.

http://wordpress.org/extend/plugins/seo-automatic-links/

SEO Tag Cloud Widget

Med denne widget kan du præsentere en tag cloud på din blog, med optimeret markup.

http://blog.fleischer.hu/wordpress/seo-tag-cloud/

Google XML Sitemaps

Dette plugin genererer et XML Sitemap, som kan hjælpe søgemaskinerne med bedre at indeksere din blog.

http://www.arnebrachhold.de/redir/sitemap-home/

Kender du andre seo plugins til WordPress som er værd at nævne? Så smid mig en kommentar herunder.

7 kommentarer til 8 SEO plugins til at optimere din WordPress blog

Avatar

Emil Blücher

april 7th, 2010 09:37

Jeg deler ikke helt din kærlighed for Google XML Sitemaps. Hvem hjælper man mest – en selv eller Google? Gives der nogle garanti for indexering? Dækker sitemappet ikke bare over en dårlig intern linkstruktur, hvis siderne alligevel ikke indexeres?

/ Emil

Avatar

Theis Poulsen

april 7th, 2010 15:12

Hej Emil

Jeg er grundlæggende fuldstændigt enig med dig. På et godt og optimeret website, bør det ikke være nødvendigt med et XML sitemap til ex. Google. Der bør den interne linkstruktur fint få crawlerne rundt på alle dine sider.

Men min egen erfaring siger dog, at det ikke skader at have dette. Specielt på nye sites, har jeg oplevet at det til tider kan gå hurtigt med den første indeksering.

Avatar

Felix Sanchez

april 12th, 2010 13:15

Argh, da jeg læste ovenstående liste var Google XML Sitemaps den eneste jeg var sikker på at skulle tilføje til min blog.. indtil jeg læste kommentarerne! Er der andre erfaringer, der kan trække Google XML Sitemaps i en tilføj el tilføj ikke retning?
Er WordPress sat så godt op, at Google kan indeksere ens blog uden hjælp fra Google XML Sitemaps?

Avatar

Theis Poulsen

april 12th, 2010 14:25

Hej Felix

Google Sitemaps er et af de emner som deler vandene. Nogen er for, andre er imod. Generelt set bør de ikke være nødvendige, når ens side er bygget godt op. Og det er WordPress. Så Google skal nok komme forbi, selvom du ikke har et sitemap.
Når det er sagt, så mener jeg ikke at det skader at have det liggende. :o )

Avatar

Emil Blücher

april 16th, 2010 20:18

@Theis: Der findes et godt plugin ved navn kblinker, der automatisk kan hjælpe dig med at forbedre din interne linkstruktur. Har du en god linkstruktur, er der som sagt ingen grund til at benytte xml sitemaps.

Avatar

Mikkel Steen Pedersen

maj 12th, 2010 14:18

Hej Theis

Super godt SEO-indlæg, men kunne du ikke skrive noget om det tekniske setup på din WordPress-blog?

F.eks. hvordan den er hostet, og om det er en fordel mht. SEO for en virksomhed at hoste på egne servere/sites eller om man bør hoste eksternt?

Avatar

Theis Poulsen

maj 12th, 2010 15:47

Hej Mikkel

Nu er hosting ikke min stærkeste side, men jeg ser visse fordele i at hoste løsningen selv. Min blog hostes her på mit arbejde, og det giver mig i hvertfald fuld adgang til alt jeg nu måtte få brug for. CSS, PHP og rettigheder ligger lige til højrebenet.

Får du det hostet ude i byen, er du afhængig af rettigheder mv. Jeg ved ikke hvor stort et problem det er i forhold til WP, men mht. open source cms som Drupal og Joomla, har jeg stødt på flere problemer.

Har fundet et link, som måske kan besvare de spørgsmål omkring hosting af WP, som du måtte have.
http://bit.ly/9Pe8yi

I forhold til SEO er der både fordele og ulemper. Du står eks. selv med ansvaret for serverens reponstid. Har du mange blogs på samme IP, kan det være skadende at linke dem alle sammen, da søgemaskinerne vil se dem som værende med “samme ejer”. Serverens placering har også betydning. Er det danske sider og blogs, er det en fordel at serveren står i Danmark, da det er en af de faktorer eks. Google bruger til at bestemme hvordan man rankes.

Skriv din kommentar

Om denne blog

I denne blog vil jeg skrive om en af mine store interesser: søgemaskine- optimering (SEO). Bloggen bliver en blandet landhandel med forskellige tips og tricks, der kan hjælpe dig med at blive mere synlig i søgemaskinerne.

Mail:
FaceBook | Twitter | LinkedIn

Genveje